Nu til dags er der mere fokus på træning, kost, velvære og generel sundhed end nogensinde før. Det kan være stressende og uoverskueligt at få hverdagen til at løbe rundt hvis man skal leve efter alle ”kunstens regler” og desværre er der et vigtigt aspekt af at leve en sund livsstil som mange undervurderer – søvnen! Ud over at kunne modvirke smerter i ryg, skuldre og bækken, så er der mange andre fordele ved en god nattesøvn.

Sundhed og trivsel

For at din krop fungerer optimalt, så kræver det også at den får lov til at restituere og slappe af. Man kan sammenligne vores krop med et genopladeligt batteri – det virker indtil der ikke er mere strøm, så skal det lades op igen. Hvis man ikke vægter en god nattesøvn højt, så vil det på sigt på ud over ens overordnede sundhed og velvære.

Hvis man generelt har fokus på en sund livsstil, med fornuftig varieret kost og motion, så giver det ekstra god mening at huske søvnen. Stort set alt forskning inden for sundhed og ernæring peger på søvnen som en af de absolut vigtigste aspekter af en sund livsstil. Når vi sover, så sker der en lang række gavnlige processer i kroppen. For eksempel genopbygges vores muskler og væv, som efter en træning er nødvendigt, for at få den ønskede effekt. Derudover hjælper en god nattesøvn på at opretholde et velfungerende immunforsvar, som i løbet af dagen hjælper dig ved at bekæmpe virus og bakterier.

Humøret

Ud over de fysiologiske fordele ved at sove nok, så har søvnen også stor indflydelse på din psyke. Mange har sikkert oplevet at have dårligere humør og ”kortere lunte” hvis ikke de har sovet nok. Det påvirker ud over dit eget humør også dine nærmeste og kollegaerne på arbejdet.

For at give både dig selv og folk omkring dig mere overskud, så kan det derfor være en god ide at sørge for at dine soveomgivelser, er så gode som muligt. Der findes flere ting, der kan give dig en bedre søvn. Ud over et stort udvalg af både dyner og hovedpuder, så findes der også et bredt udvalg af senge. Der er ikke noget endegyldigt svar på, hvad der er den bedste seng for netop dig, men der findes nogle generelle huskeregler, hvis du skal have en ny seng.

En god fast madras med optimal støtte til ryggen og bækken sikrer, at din krop kan slappe af når du sover. Derudover er det vigtigt at huske en god topmadras, der sørger for at lede varmen væk fra kroppen og på den måde sikrer at din krop kan ånde. Man sveder nemlig meget i løbet af natten og det er derfor vigtigt at din seng kan håndtere fugten transportere den væk, så du ikke bliver kold og fugtig senere på natten.

Udseende

Forskning har vist at søvnmangel har stor indflydelse på vores hud og dens evne til at restituere og regenerere. Det viste sig at personer, som ikke sov nok, oplevede en markant hurtigere ældning af deres hud. Derudover havde deres hud også sværere ved at regenerere sig selv efter at være blevet udsat for eksempelvis Uv-stråling fra solen. Det betød derfor, at folk der var i søvnmangel på længere sigt hurtigere, fik rynker. Der findes heldigvis rynkebehandlinger, som udføres af forskellige skønhedsklinikker mange steder i landet. Rynkebehandlinger kan hjælpe til at få huden ”strammet op” hvis det skulle være nødvendigt. Dog er en forebyggende tilgang til rynker det mest anbefalelsesværdige.