De fleste mennesker går og holder inde på følelser, tanker eller andet, som påvirker dem i deres hverdag. Det behøver ikke at være store problemstillinger, men også dagligdagsstress der fylder meget for en. Uanset hvad det er der trykker på ens sjæl, har man brug for at komme ud med det. Her er kropsterapeutiske behandlinger i form af Body SDS en rigtig god ide.

Hvad er Body SDS?

Body SDS er en kropsterapeutisk behandling, som arbejder både med krop og sjæl. Det vil altså sige, at både din fysiske og psykiske tilstand er i fokus som en helhed, i stedet for at de to ting bliver behandlet som separate ting. Ideen er nemlig, at vores fysiske problemer påvirker vores psyke, og omvendt. Har man for mange tunge og depressive tanker i hovedet, kan det eksempelvis føre til ekstrem hovedpine. Her vil en kropsterapeutisk behandling kunne behandle hovedpinen, ved at kigge på roden til problemet.

Hvad forgår der under en kropsterapeutisk behandling?

Behandlingen bliver først og fremmest med udgangspunkt i hvad du ønsker der skal være fokus på. Behandleren kan naturligvis mærke på din krop, hvad den også har brug for, men det er med udgangspunkt i dine ønsker at behandlingen går i gang.

Du vil opleve en kombination af massage af dine muskler, at dine led bliver bøjet og strakt, at du skal have fokus på dit åndedræt, mens du modtager samtaleterapi. Det kan godt lyde af meget på en gang, men det er faktisk en enormt afslappende og frigørende oplevelse. Den kan føles intens undervejs, men efterfølgende vil du føle at en kæmpe sten er faldet fra dine skuldre.

Kan Body SDS hjælpe på psykiske sygdomme?

Ja! Uanset hvad du kæmper med, så kan Body SDS hjælpe dig. Hvis du eksempelvis er ramt af angst, uanset form, så kan kropsterapeutisk behandling i form af Body SDS være perfekt til dig. Ens krop er ekstremt presset når man lider af angst, og her kan vejrtrækningsøvelser, afspænding og at lære sine triggerpoints at kende igennem kropsterapeutisk behandling være med til at hjælpe angsten ned på et minimum. Der er naturligvis ikke nogen magisk løsning på psykiske sygdomme, og intet trylleslag kan få dem til at gå væk. Dog kan behandlinger hjælpe en på rette vej, fordi man får ro i både krop og sjæl, hvilket kan hjælpe en til at blive mere eller helt rask.